Kvalitet

mit motto....

Kvalitet frem for kvantitet

...gælder altid hos A Knitters World

 

Hos A Knitters World betyder kvalitet alt. Det er træls at købe en masse garn hvis ikke farven holder eller den fx smitter af. Alt mit garn er farvet med syrefarver i mit eget køkken i det nordjyske og jeg garanterer for lys-, vaske - og gnideægte farve og giver pengene retur hvis andet opleves.

Jeg elsker at lege med farver og nyt garn og det afspejler sig i min webshop. Her vil du altid kunne finde nye farver og spændende garntyper.

 

Syntes du der mangler noget, vil jeg elske at høre fra dig!

 

 

min kreative verden

Garnet er mit lærred....

 

Jeg er 39 år, er gift med Uffe og har 2 dejlige børn på 14 og 9 år. Jeg er uddannet fårehyrde og da jeg blev allergisk overfor landbruget tog jeg en overbygning og blev uddannet jordbrugsteknolog akademiker, hvilket kort fortalt betyder, at jeg nu kan rådgive landmænd i stedet for.

 

Men skæbnen ville, at min datter Chili på 14 år blev diagnosticeret med adhd og asperger og min søn Tristan blev diagnosticeret med adhd. Dette væltede vores billede af den perfekte familie og jeg blev nødt til at være den der gik hjemme og tog sig af børnene. Uffe er selvstændig indenfor dambrugs sektoren og så er det ikke nemt, ar flå sig selv ud af kalenderen for at gå hjemme.

 

Jeg begyndte at strikke for ca 4-5 år siden, da jeg fandt ud af, at jeg måtte have noget der kunne afstresse mig. Det var så her min mor lærte mig at strikke. Efter et par måneders farten op til min mor og råbe efter hjælp fordi jeg havde tabt en maske, fandt jeg ud af at you tube var en genial kanal. Herefter gik det stærkt og de første bluser, tæpper og vinterstrik faldt hurtigt af pindende.

Efter nogle års kamp kom begge børn på special skole og så varede det ikke længe før der var styr på mange ting i hjemmet. Dette var mit kald til at komme videre og jeg fik job som kontor mus i min mands firma.

At arbejde med fisk er fint...... men min drøm var og er strik og derfor valgte jeg at springe ud i det og starte op med at farve garn. Efter nogle kurser kørte det og min korte tid på tegneskole i København kunne pludselig bruges.

 

Så her er jeg og her er min verden. Jeg håber, at i kan lide mit garn lige så godt som jeg kan og jeg håber at i kan finde noget lækkert til jeres strikke projekter

All Rights Reserved 2018

En unik oplevelse af lækkerier

 

Danmarksgade 7a, 9690 Fjerritslev, Denmark | Tlf: 0045 - 51 50 57 21 | Cvr: 28410808

aknittersworld@gmail.com